“Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Pia Riis Olsen
Pia Riis Olsen er ny formand for HjernetumorForeningen. Hun er kendt for sit banebrydende arbejde med netværksfokuseret sygepleje og mener, at sundhedsprofessionelle har en vigtig opgave.
Dagens gæst i Hjernetumorliv podcast er Pia Riis Olsen.
Hun er ny formand for HjernetumorForeningen og en erfaren sygeplejerske med over 30 års arbejde inden for kræftområdet på Aarhus Universitetshospital.
Pia er kendt for sit banebrydende arbejde med netværksfokuseret sygepleje, et koncept, hun gennem forskning og praksis har været med til at udvikle for at styrke det sociale netværk for familier berørt af kræft.
Hjernetumorramte har brug for social støtte
Pia Riis Olsen er en af de få i bestyrelsen, der ikke selv er hjernetumorramt eller pårørende.
Hun beskriver i Hjernetumorliv, hvordan hun blev imponeret af den energi og dedikation, hun mødte i HjernetumorForeningen, og hvorfor hun valgte at bidrage med sin professionelle erfaring til netop denne målgruppe.
Gennem erfaringer og samtaler med kolleger indså Pia Riis Olsen, at hjernetumorramte er blandt de sværest stillede patientgrupper på grund af den begrænsede kontakt med sundhedsvæsenet.
I sin forskning opdagede hun, at hjernetumorpatienter og deres pårørende derfor har et særlig stort behov for social støtte:
“Hjernetumorramte er nogle af dem, der er allermest belastet af hele kræftforløbet, men den her gruppe er ikke i ret meget kontakt med sundhedsvæsenet. Al behandling foregår stort set ambulant.
Så patienterne lever deres liv derhjemme med den her sygdom, og de pårørende lever med de udfordringer, der er.
Hvis man kan klæde dem bedre på til at kunne klare det her liv, der så er blevet deres, så er det guld værd.
En måde at yde social støtte for hjernetumorramte som professionel, det er at få det sociale netværk involveret og skabe den åbenhed, der er nødvendig for at kunne melde klart ud til hinanden og byde ind.”
De sundhedsprofessionelles opgave
Pia Riis Olsen, der jo selv er sygeplejerske, fortæller i podcasten, at de sundhedsprofessionelle har en kæmpe opgave, som de ikke må forsømme.
“Vi er neutrale personer, der ikke er følelsesmæssigt involverede, men samtidig ved så meget, at vi kan sætte gang i nogle processer og gøre det på en måde, som er etisk i orden og med en faglig baggrundsviden om hjernekræft og hjernetumorer.
Så der ligger en lille guldklump her og en funktion, som kunne udnyttes i meget større udstrækning i sundhedsvæsenet.”
Italesæt det svære
Hjertet af Pia Riis Olsens arbejde ligger i forståelsen af social støtte.
Uanset om støtten kommer fra nære relationer som familie eller fra det bredere netværk af sundhedsprofessionelle, spiller disse forbindelser en afgørende rolle.
Pia argumenterer for, at netværksfokuseret sygepleje, hvor fagpersoner faciliterer individuelle netværkssamtaler for og med den hjernetumorramte, kan fungere som et talerør for de mange, svære emner, folk ofte undlader at sige højt.
Når først ting er italesat, bliver det muligt at tale om.
Dette kan også være tilfældet i HjernetumorForeningens netværksgrupper, som ramte og pårørende deltager i og også selv kan være tovholdere for.
Opfordring til forandring
Pia Riis Olsen fortæller i podcasten Hjernetumorliv, at hun ønsker at være med til at skabe en større bevidsthed om HjernetumorForeningens eksistens.
“Især blandt sundhedsprofessionelle, når de møder patienter med hjernetumorer, så den nødvendige sociale støtte kan leveres fra dag ét.”
Hun har set en tendens til et presset sundhedsvæsen, hvor de pårørende ses som ressourcer, der kan aflaste systemet. Pårørende vil gerne hjælpe, og det gør de rigtig godt, men hvor meget er rimeligt?
Hun advarer:
“Man har fået mere øje på de pårørende og deres behov. Men man har også fået øje på de pårørende som en ressource.
Balancen imellem at trække på de kræfter, som de trods alt har, og som de også meget gerne vil bruge, og så ikke at udnytte dem for voldsomt, og overlade dem for meget til sig selv, den, synes jeg, er hårfin lige nu.
Hvem skal erstatte eller aflaste de sundhedsprofessionelle, der er under pres?
Vi skal passe på i det her samfund, at det ikke er patientforeninger og frivillige, der skal stå for det hele.”
Lidt bedre
Pia Riis Olsen slutter samtalen i Hjernetumorliv podcast af med ønsket om, at vi som samfund kan gøre det lidt bedre.
Alle patienter og pårørende fortjener den bedst mulige støtte:
“At være pårørende i et hjernetumorforløb er nok noget af det sværeste. Der er brug for mere støtte til de pårørende, og meget større opmærksomhed på, hvordan vi kan støtte de pårørende.
De pårørende er jo sundhedsvæsenets forlængede arm.”
Poul Nyrup Rasmussens motto og bog hedder “Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Det har på mange måder også været drivkraften for Pia Riis Olsen som fagperson i årevis:
“Et forsøg på hele tiden at udvikle noget, som kan gøre det lidt bedre, og som samfundet eller sundhedsvæsenet ikke magter.”
Hun mener, at patientforeninger fx er guld værd.
“Det er godt, at der er et sted, hvor man kan komme, når ikke sundhedsvæsenet har ressourcer til at række ud i tilstrækkelig grad.”
Link: